Gå til hovedindhold

"Vi ELSKER lejrskole
– det er så sjovt når vi overnatter med vennerne"

Tobias, Lauge og Bastian

Kertemindeegnens Friskole
– en af Danmarks ældste friskoler

Ny elev

Alle elever er forskellige, og netop forskellighed er enestående

Kreativitet

Kreativitet som dagligt omdrejningspunkt

Faglighed

Som elev på Kertemindeegnens Friskole vil du møde et sted, hvor kulturen er, at vi er her for at lære noget

Fællesskab

Det at synge sammen giver en følelse af fællesskab og lader børnene møde poesien fra vores sangskat

Kertemindeegnens Friskole

Kertemindeegnens friskole er en skole med et stort fællesskab, ansvarlighed, engagement, faglighed, tryghed og nærvær.

De menneskelige værdier går hånd i hånd med fagligheden, og vi er fælles om at skabe de bedst mulige betingelser for vores børn. Vi skaber skolen sammen, og tilliden mellem skolen, hjemmet og det enkelte barn er med til at fremme sociale kompetencer og læring.

Vi har fokus på at være kreative, musikalske, vi synger morgensang og har mange andre fælles arrangementer. Vi er levende optaget af samværet mellem børn, forældre og medarbejdere.

Læs mere om skolen her

Faglighed går side om side med trivsel og kreativitet
– for os er det tæt forbundet

Vi er en skole, hvor faglighed er en selvfølge. Vi gør os umage i alle fag og betragter alle fag som lige vigtige.

Vi tror på, at eleverne skal oplives før de oplyses, så vi bruger kreativiteten i billedkunst, musikken og de store teaterstykker til at give eleverne oplevelser, der styrker alle sider hos dem, og giver dem lyst og mod til livet i skolen såvel som efter skolen.

Læs mere om skolens faglighed

Hvad er en friskole, og hvem er Grundtvig og Kold?

Kertemindeegnens Friskole er en børneskole, drevet af forældre, og den bygger på de frie skoletanker, der opstod omkring Grundtvig og Kold i midten af 1800-tallet. Skoletankerne handler om mennesket som et frit menneske, der i ansvarlighed må handle sammen med andre om det, som er bedst for flest mulige.

For skolepraktikeren Kold var det vigtigt, at børnene oplevede undervisningen som vigtig for dem selv, og at læreren i undervisningen talte til børnenes fantasi og følelser, så de blev medskabende på det fælles liv og fik tillid til egne evner og forestillinger. For dem begge blev fortælling derfor et vigtigt redskab, fordi ordet er skabende. For Kold er undervisning og opdragelse forældrenes sag – forældrenes frihed – og forældrenes ansvar. Kertemindeegnens Friskole er fra 1863 og båret af de ovenstående tanker.

Læs mere om vores skole

Huler, bålmad og boldspil
– 20.000 m2 grønt område

Skolen ligger i skøn natur tæt på skov og strand og med masser udendørs arealer at boltre sig på i frikvartererne, i SFO’en og så bruger vi det så ofte vi kan i undervisningen.

Se billeder fra vores skole

Rock, klassisk og Shakespeare – musik og kreativitet i højsæde

Et kig ind på skolen afslører hurtigt, at hos os er der bare lidt mere fest og farver i dagligdagen. Kreativitet er nemlig omdrejningspunktet for en stor del af livet på skolen og tænkt ind i mange fag og sammenhænge. Bl.a. kan eleverne, som noget helt unikt, melde sig til musikskole allerede fra 1. klasse.

Læs mere om vores kreativitet

Følg med på sociale medier

Hold dig opdateret og få et indblik i vores hverdag, hvor vi løbende deler billeder fra hverdagen på skolen.