Kertemindeegnens Friskole er en skole med et stærkt fællesskab både hos ansatte, forældre og børn og på tværs af klasserne.
De elever, der ønskes indmeldt til en eksisterende klasse, vil inden optagelsen blive inviteret hen på skolen til en rundvisning og samtale med skolens leder. På rundvisningen og under samtalen vil der blive orienteret om skolens værdier, hverdag og klassen, som man søger optagelse i. Desuden bedes om information om barnet.
I november/december holdes et møde for alle kommende forældre, hvor der orienteres om børnehaveklassen og SFO. På mødet deltager skoleleder, børnehaveklasselærer og SFO-lederen. Herefter besøger Sofie, vores børnehaveklasseleder sammen med Sfo-pædagog Rikke, børnene i deres børnehave i foråret. Børnene bliver inviteret på besøg på skolen med deres børnehave, og i juni inviterer vi familierne til en eftermiddag på skolen.
Vil du vide mere om at blive ny elev, så ring på 65 32 12 62 eller mail på kontor@kertfri.dk
Det er nemt at indskrive dit barn på skolen. Er der ikke plads med det samme, bliver dit barn skrevet på venteliste, og du vil blive kontaktet lige så snart en plads bliver ledig.
Se herunder, hvordan du bærer dig ad
Allerførst skal du downloade indmeldelsesblanketten eller hente den på skolen.
Dernæst skal du printe blanketten ud og udfylde den med alle oplysninger.
Til sidst skal du aflevere blanketten til skolen. Du kan sende med brev, på mail eller aflevere den personligt.
Elever, der ønskes indmeldt til en eksisterende klasse, vil inden optagelsen blive inviteret hen på skolen til en rundvisning og samtale med skoleleder og klasselærer. På rundvisningen og under samtalen vil der blive orienteret om skolens hverdag og værdier og klassen, som man søger optagelse i.
Kertemindeegnens Friskole · Revninge Bygade 55 · 5300 Kerteminde · Tlf 65 32 12 62.
Som kommende elev og forældre, har du mange muligheder for at komme og besøge vores skole. Du kan ringe og aftale en rundvisning eller en snak med vores skoleleder. Du er også meget velkommen til at deltage i en af vores mange åbne morgensange, hvor elever og lærere optræder, fortæller historier og oplyser om dagens begivenheder. Vi har også jævnligt faglige og kulturelle arrangementer, som alle er velkomne til at deltage i. En gang om året har vi åben skole, hvor man kan overvære undervisning og se vores faglokaler.
Kort sagt – vores døre er åbne for alle der har lyst til at se nærmere på skolen.
Skriv dit barn op til skolestart i god tid, da vi ofte har ventelister. Vi har søskendefortrinsret og forsøger at få lige mange piger og drenge ind i klasserne. Når barnet har fået plads til skolestart i børnehaveklassen, betales et depositum svarende til en måneds skolepenge. Hvis barnet begynder på skolen modregnes depositum i november måneds skolepengebetaling.
Hvis I ønsker flere oplysninger, er I altid velkomne til at henvende jer til skolens kontor.
Kertemindeegnens Friskole · Revninge Bygade 55 · 5300 Kerteminde · Tlf 65 32 12 62.
Hvordan tilmelder jeg mit barn?
Du kan enten printe tilmeldingsblanketten her fra siden eller komme forbi og hente den.
Herefter afleveres den på skolens kontor. Hvis der er plads på årgangen, vil I blive indkaldt til en samtale, hvis ikke vil I blive skrevet op på skolens venteliste.
Kan man gå til prøve efter 9. kl. ?
Ved afslutningen af 9. kl. går eleverne til folkeskolens afsluttende prøver, som er adgangsgivende til ungdomsuddannelser.
Fagene historie og kristendom afsluttes ikke med afgangsprøve.
Ydes der moderation?
Skolen yder en moderation på 100 kr. for andet barn på skolen. Tredje barn er gratis.
Der kan søges et fripladstilskud til nedbringelse af skolepenge.
Hvad er en friskole?
En friskole er en skole, der under "Lov om frie skoler" tilbyder et alternativt skolevalg for forældre end det offentlige. Skolen modtager et statstilskud og supplerer op med forældrebetalingen.
Hvor mange børn går der i klasserne?
Skolens princip er, at der højst er 22 børn i hver klasse.
Er der venteliste?
I nogle klasser er der ledige pladser, andre er der venteliste til
Kontakt skolen og hør hvilke.
Hvad lærer man på en friskole?
Når eleverne forlader skolen efter 9. kl. har de lært det samme som i folkeskolen.
Derudover lægger vi vægt på en masse andre ting også. Det kan I læse om her på hjemmesiden.
Kan man komme forbi og se skolen?
I er altid velkomne til at komme og se skolen, hvis I overvejer at skrive jeres barn op. I travle perioder kan vi ikke garantere en rundvisning, men prøv bare at ringe.
Som kommende elev og forældre har man altid mulighed for at besøge skolen.
Ring til skoleleder Heino på 65 32 12 62.